Intro:

Velkommen herind! Jeg, Mikael Dich, lavet, blandt meget andet, rytmisk musik, mest pop og singasong. I skrivende stund, marts 2024, har jeg udgivet otte numre, som alle kan findes på download og stream: Spotify, iTunes, Youtube music, osv, blot søg på "Mikael Dich". Du kan også lytte til dem her, bare rul længere ned!

Det var den korte version. Hvis du har lyst til at vide mere om mig, så tryk HER, så får du nok din læselyst styret!

"Det Regner Hele Dagen", 2024:

Denne udgivelse er en single, dvs. den indeholder to numre: hovednummeret "Det Regner Hele Dagen", sammen med nummeret "Fuld af Fest og Larm". Jeg, Mikael, plejer at lave stram grafik til coveret, men dennegang har jeg smurt akrylfarver ud over et lærred, se ovenfor.

"Det Regner Hele Dagen" er et rimeligt hårdt pumpet nummer med klar melodi og en sang, der er til at forstår! En fyr har blik for en sød, lyshåret pige og forsøger at lokke hende med op til et sommerhus i Skagen. Huset ligger forførende helt ned til vandet og pigen kan godt se det smarte i sommerhuset, men har ikke meget interesse i fyren. Da regnen sætter ind, går det som det går. Det handler om relationer mellem kønnene og hvordan vi taler sammen, måske med et skvæt "MeToo" oveni.

Du kan lyttet til "Det Regner Hele Dagen" her:

"Fuld af Fest og Larm" er en mere blød sang om det unge, vilde liv i byen, efterfulgt af livet med børn, arbejde og forsøget på at skabe et godt rum for hele familien. Med husprisernes himmelflugt kan det være svært! Man køber en gamme rønne og må selv tager fat, alt andet er for dyrt. Det er lykkedes for en slag-skruemaskinen at snige sig ind i nummeret. Et hyggeligt nummer med lækre guitarer og en tydelig og til tider flerstemmig vokal.

Du kan lytte til "Fuld af Fest og Larm" her:

"Den Sangvinske Tæppebanker", 2022:

"Den Sangvinske Tæppebanker"..?, det lyder filosofisk! Jo måske, men det er pop-funk-danse-nummer med hårde rytmer, klare guitartoner og en gedigen bas! Om pæne, midaldrende mennesker, der bor med pæne møbler og hvor der skal være fest. Et udstyrsstykke, som starter prætentiøs, men som udvikler sig til en ordentlig abe-fest! Et nummer om hverdagskrykke og weekendlykken (eller er det omvendt?).

De hårde rytmer og den fede bas er perfekt til at sætte fut i en fest hos unge og gamle! Nummeret er også glimrende at danse til, rytmen er ikke speciel hurtigt (95 BPM), så selv dem, der har fået lidt for meget inden for vesten, kan være med.

Der er også lavet en musikvideo. Den findes på Youtube (søg efter "tæppebanker" eller "Mikael Dich") og der er link til herunder.

Du kan lyttet til "Den Sangvinske Tæppebanker" her:

Her er den nydelige musikvideo:

"Temperamenternes Trilogi", 2022:

"Temperamenternes Trilogi"..?, igen filosofisk? Jo måske, men det er også en udgivelsen af ny, original Dansk musik. Du finder tre numre, som alle er rytmiske og melodiske og hvor du kan forstå hvad der bliver sunget. Nummeret Jeg Kigger tilbage er let pop med god rytme. Måske vi ku' flyve lægger sig op af en Dansk vise-tradition, kombineret med "manden og hans guitar". Natten blunder er mere eftertænksom, tangerende det lydmalende. However, ALLE sangene er nemme at synge med på!

---

---

---

---

"Hjem Ude Hjem", 2018:

Denne udgivlse er fra 2018 og indeholder to numre Hva' nu hvis og Vesterled. Begge numre handler om at tage ud og vende tilbage, men også om sammenstødet mellem land og by. Komponeret og sunget af mig, Mikael, men instrumenterne bliver i store træk spillet af andre. Jeg lavede til Hva' nu hvis en tegne-video, et MONSTER projekt...

Du kan lyttet til "Hva nu' hvis" her:

Her er den nydelige tegne-video:

Du kan lyttet til nummeret "Vesterled" her:

En dygtig tegner, Cathrina J., har lavet nedenstående flotte tegning af et tænkt pladecover:

---

Jeg, Mikael Dich, er født i 1964 og gik altså i skole i 70'erne. ABBA, Sweet (Fox on the run) og Slade (Far Far Away) lød ud af højttaleren på den mystiske radio min farmor havde haft med hjem fra DDR (se billedet). Ungerne fra Vesterbro Ungdomsgård (Kattejammerrock) havde det fedt og lavede musik, som alle kunne synge med på. Jeg var klart misundelig, jeg ville også være med, hvor svært kunne det være? Vi havde heldigvis en flippet lærer, Steffen, som tog et par guitarer og en ukulele med på en lejrskole i sjette klasse. Her begyndte jeg at spille på en af guitarerne og han synes at det lød OK: "Knæhøj Karse, Mikael, du må da hjem og få dig en guitar!" (eller noget i den stil). Der blev stort set aldrig spillet musik og sunget sange i mit barndomshjem, men min far lod sig overbevise og købte en spansk guitar og meldte mig til et kursus på Gladsaxe Kommunes musikskole.

Musiklæreren var en ældre herre, som mest holdt af at spille på violin. Han var nok ikke en stor fan af rytmisk musik, men han gik da på med krum hals i forsøget på, at lære os unger at spille på et instrument. I starten synes jeg nok det gik fremad med guitaren, men mit talent rakte ikke til et engagementet, som kom ret meget over kritisk masse. Jeg synes egentlig det kunne være fedt at spille sangene fra Vesterbros Ungdomsgård eller Hva gør vi nu, lille du. Det blev dog aldrig rigtig til noget... Min familie synes nok at støtte de musiske aktiviteter, men gad ikke rigtigt høre mig spille Danske og Engelske hits, såsom Storkespringvandet, Det er en kold tid, House of the rising son, Knockin' on heavens door og andre sang i den dur (og mol).

Jeg har altid været glad for teknik, især elektronik og kemi, i kombination med en god og nørdet tilgang til naturvidenskab. Da jeg en gang spurgte musiklæreren om han ville fortælle mig om nodesystemet, så fik han lys i øjnene og gik igang. Min flid var nok rimelig, han gav faktisk nogen ekstra timer, vistnok gratis, hvor vi legede med et klaver og noder. Snart skete der temmelig store omvæltninger i den nærmeste familie og guitarspillet stoppede, desværre for en temmelig lang periode, sådan cirka 35 år :-)

Hvad kan man sige til ovenstående? Musikken blev lagt i mølposen i mange år, men jeg har i stedet lavet alt muligt andet sjov: teknik, elektronik, computere, tegning, foto, fået tre børn, stifte mit eget firma og meget andet. Jeg har haft det godt nok, så der er jo egentlig ikke noget at ærgre sig over.

Og dog, en enkelt ting: når jeg nu alligevel fandt musikken frem igen, så havde det været OK, hvis jeg havde gjort det 10 år tidligere: Så kunne jeg have spillet og sunget for mine børn mens de var små. Never mind, gøres om kan det jo ikke.

Hvis jeg skal driste mig til et par gode råd om musik, så kommer de her:

• Spil OG SYNG så meget som muligt. Selvom din tilgang måske mest er i retning af et bestemt instrument (guitar, klaver/keyboard, damporgel, ...) så syng til, i hvert fald noget af tiden. Det træner dine evner og det giver andre mulighed for at være med.

• Find nogen nemme melodier og sange og lær at spille dem godt (tag fra den sædvanlige gruppe af tre-akkord-sange). Jo bedre det lyder, jo nemmere er det at imponere folk og lokke dem til at synge med.
• "Metrikken døde med modernismens fremkomst" (oprindelse for citatet er mig ukendt). Mange ny sange kan svære at spille og synge, selvom akkorder og toner er simple. Dette skyldes ofte, at dem, der har skrevet og fremfører musikken har et noget frit forhold til struktur og rytme. Slingrer ned ad Vestergade egner sig dårligt til fællessang, idet det svært at blive enige om, hvornår man skal falde ind og ud. Ta nogen af de gamle Danske sange, der opstår den slags problemer ikke: Hvem sidder der bag skærmen?, jeg ved en lærkerede, Jeg en gård mig bygge vil, Vi skal gå hånd i hånd, ...
• Spil ikke på et ustemt instrument! Det er ikke et stort problem længere, guitar-tunere koster ingenting, gratis Apps kan downloades til mobilen og Keyboards og el-pianoer stemmer altid. Tidligere var det et problem og der er sikkert en del, der har tilskrevet dårlig lyd til deres manglende evner. Et ustemt instrumentet kan sangtens have haft en stor del af skylden.

Ud med guitaren og hvad så?

Musikken forsvandt ud af syne og jeg brugte tiden på at gå i gynmasiet og lege med elektronik. Jeg havde fået skrabet udstyr sammen til selv at fremkalde film (sort/hvid) og lave billeder på fotopapir med et forstørrelsesapparat (først et kinesisk, senere et Durst M305. Sidstnævnte har jeg endnu, jeg kan simpelthen ikke nænne at smide det ud). Jeg har kasser med gamle negativer, mest af geometriske mønstre, jernbanespor og forfaldne bygninger. Sidstnævnte blev som regel fundet i Københavns Frihavn, et sted venner og jer holdt til. Et eksempel på min tidlige "brutalisme"-foto-stil ses nedenfor, peppet op i 2022 med lidt farver.

Jeg tog ikke mange billeder af mennesker og da slet ikke af mig selv. Hvis man leder bunkerne igennem, så finder man dog nogen få og et af dem er gengivet nedenfor. Det er nok taget i 1985, dvs. jeg er 21 år gammel og midt i mit ingeniørstudie. Lige her omkring flyttedet jeg til byen sammen med min første kæreste (på månen). Væk fra forstaden og sovebyen, nu skulle det unge byliv leves. Vi levede mest om natten og hørte Cityslang, Søren Ulrik Thomsen digte tilsat musik af Lars Hug. ("... henover himlen sejler .. mit øje ...") Sammen med vennerne tog vi til koncerter i Saltlageret og i den Grå Hal på Christiania. Masser af musik, noget bedre end andet og del uden klar melodi.

Et sted blev der dog spillet lejrbålsguitar og sunget (røde) sange: I studenterbevægelsen på Danmark Tekniske Universitet. Jeg skrev et par lejligheds-vers til Røde Wilfred, de fungerede egentlig meget godt. Måske skulle man gå videre ned ad den vej? Nå, der er så meget andet der skal nås, f.eks. at løbe efter pigerne! Det var også fedt at bruge masser af tid på teknik og lære noget nyt, dette især på de sidste år af studiet.

Jeg blev ingeniør, mødte min daværende kone og fik tre børn: Iben, Laura og Joakim, i løbet af nul komma fem. Vi boede i en lille lejlighed på Frederiksberg og med vores fælles indkomst var det svært at få råd til at købe et hus i Storkøbenhavn. Vi var lidt stuck og da muligheden bød sig, sagde jeg "ja" til et job i Støvring, 25 km syd for Aalborg.

Ryk teltpælene op!

Den 1. juni 1999 skulle jeg starte på mit nye job som udviklingsingeniør i en privat virksomhed; Simrad Shipmate. Den 15. marts boede vi stadig i København og jeg lejede en bil så jeg kunne tage til Nordjylland og kikke på huse. Vi havde set for meget DR Derude med Søren Ryge, så vi købte et nedlagt landbrug med fem tønder land jord. OK, pak lejligheden, hyr en flyttevogn og kør til Jylland. Da vi kørte over Lillebæltsbroen havde vi det ligesom da Olsenbanden sammen Yvonne og Børge kører over i Olsenbanden i Jylland: "Nu er vi der sgu!". Vi prøvede dog ikke at platte jyderne for benzin. Vores rejse ses på tegningen herunder.

Hør hov, ligner det ikke coveret til din første udgivelser? Jo, det gør det! Og lyrikken i sangen "Hva' nu hvis" og i "Vesterled" handler netop om forholdet mellem mennesker i byen og på landet og om at rejse ud og komme hjem igen.

Livet på landet passede os meget godt men der var lidt problemer med jobbet i Støvring. Det er jo altid sjov at prøve noget nyt, så hvorfor ikke blive selvstændig? I den sidste tid på DTU udviklede jeg nogen små computerkort, der benyttede operativsystemet Linux. Måske man kunne tjene penge på dem? I februar 2001 blev firmaet "LIAB ApS" stiftet, nu skulle vi lege Mads Skjern! Legen mindede dog hurtigt om en roller coaster, hvor bremserne ikke virker og det var ikke altid lige sjovt. Firmaet logo er et klodshus og sammensat med en stiliseret solopgang ser vores bogmærke således ud:

Firmaet lever dog endnu her over 20 år senere og kører det fornuftigt. Børnene er flyttet hjemmefra og en skilsmisse blev det også til. Jeg bor stadig på gården. Sammen med min kæreste Mette har vi bygget et nyt hovedhus endda med stråtag. Meget længere væk fra de unge år som storby-bedouin og brutalisme-fotograf kan man næppe komme.

Hva så, er der ikke snart gået 35 år?

Jo, det er der og nu sker der noget med musikken. Vi er i 2012 og jeg må have nævnt mit tidlige guitarspil så mange gange, at folk blev trætte, for til sidst sagde nogen: "Gå nu ned og køb en guitar (85.50) og se da hvor du kommer hen...". Som sagt, så gjort! Musikinstrumenter koster ikke alverden nu om dage og en guitar-tuner klarer problemet med at få den stemt. De klassisk, åbne akkorder (C, G, D, A, E, Dm, Am, Em) lå stadig i fingrene. However, mon ikke noget undervisning ville være på sin plads..

Jeg begyndte at gå til enetimer hos en konservatorieuddannet guitarist: Rasmus H. Det gav meget og som voksen er det måske også lidt lettere at forstå, at det nogen gange kræver indsats, hvis man vil opnå overbevisende resultater. Rasmus synes jeg skulle synge til, så lad os da endelig gøre det. Det lød mellemgodt, måske også lidt undervisning her. Her gjorde Natasja B. underværker!

Jeg begyndet at skrive sange og efter nogen indledende forsøg fremkom først Vesterled og senere Hva' nu hvis. Begge blev indspillet i et lille hjemmestudie hos Rasmus, vi er omkring årsskiftet 2017/2018. Pludseligt havde jeg to WAV-filer af høj kvalitet med sang og musik på et tåleligt niveau. Skulle de bare ned i skrivebordsskuffen? Nej, med moderne muligheder for at selvudgive burde det være muligt at få dem på Spotify, iTunes, Youtube Music osv. Jeg henvendte mig til Gateway Music som er Dansk Musikerforbunds selvudgiverforlag. Efter en del papir, papir (rettere: mail og pdf) og betalinger til Koda, Gramex og Gateway, så lå numrene pludeslig på ude på de store stygge Internet!

Min første udgivelse hedder "Hjem Ude Hjem", er fra 2018 og indeholder to numre: Hva' nu hvis og Vesterled. Du kan lytte til dem på stream (Spotify, ...), bare søg på "Mikael Dich". Alternativt, så tryk HER, så kommer du hen til dem her på siden!

Det er fedt og skrive, spille og synge og jeg var klar til at gå igang med nye numre. Alvorlig sygdom ramte dog den nære familie og endnu en gang blev musikken skruet ned på et vågeblus. Jeg besluttede mig dog for stadig at gå til musikundervisning, mest guitar. Her mødte jeg en dygtig og yderst sympatisk person: Nicolai K. Vi sad i på hans kollegieværelse og senere i hans lejlighed og spiller og nye melodier fremkom med tiden. Jeg skrev tekster til og vokal og guitar blev indspillet, denne gang i et hjemmestudie hos mig selv på bondegården. "Vi skal have noget flerstemmig sang" sagde Nicolai... "Øh, nå, hvem skal synge de stemmer??" spurgte jeg. "Det skal du selvfølgelig, vi laver bare nogen flere tracks". Efter en del takes lykkedes det, resultaterne findes på Jeg kigger tilbage og Natten blunder.

Min anden udgivelse hedder "Temperamenternes Trilogi" og udkom i november 2022. Den indeholder tre numre: Jeg kigger tilbage, Måske vi ku' flyve og Natten blunder. Du kan lytte til dem på f.eks. Spotify, du skal igen bare søge på "Mikael Dich". Alternativt, så tryk HER

De tre numre i "Temperamenternes Trilogi" har klart større musisk kvalitet end de to man finder i "Hjem ude Hjem". Musikeren og musikproducer Joachim J. har en stor del af æren for, at de tre numre lyder så godt.

Min tredie udgivelse hedder "Den Sangvinske Tæppebanker" og udkom i december 2022. Den indeholder et gedigent pop-funk-danse-nummer, som bare et fedt at sætte på pladespilleren, hvis pulsen skal op, festen igang eller gæsterne ud på dansegulvet. Alternativt, så tryk HER, eller rul op i toppen!

Tæppebankeren er skrevet sammen med musikproducer Joachim J. og han har igen en stor del af æren for, at dette nummer lyder så godt.

Hvis du er kommet hertil, så har du måske læst al min sniksnak om mig selv og min musik :-). længere oppe kan man se, hvordan jeg så ud i 1985.. Nedenfor kan du se, hvordan jeg ser ud idag. Nå ja, du kan også kigge på coveret til "Den Sangvinske Tæppebanker" eller se den video, der hører til.

Under alle omstædigheder: Tak for at du tog dig tid til at kommer herind og lyt gerne til min musik!
Kærlig Hilsen :-) Mikael Dich, marts 2024